Copenhell 2016
- Detaljer
- Oprettet: torsdag, 16. marts 2017 20:55
- Skrevet af Kim M
Slayer spiller på Copenhell
I anledning af at alle skateres favoritband spiller på årets Copenhell, bringer vi her en mini-rygmærkeguide inspireret af sidste års festival på Refshaleøen.
Copenhell vender i år tilbage den 22-24 juni, og hvis du er ægte skater, elsker du metal. Sådan er det. Og hvis du elsker metal, elsker du også rygmærker – eller hvad? I det følgende kan du se en lille samling rygmærker, som vi indfangede til sidste års Copenhell. Måske bliver du klogere på, hvilke mærker der mest naturligt kunne finde vej til din egen ryg.
Vi lægger ud med enkeltrygmærket, der viser en klar dedikation til et enkelt band – her White Wizzard. Sort vest på sort T-shirt er det også svært at gå galt i byen med. Meget mere Over the Top bliver det ikke.
Her kommer så en mere vovet rygmanifestation. For det første er vesten hvid – er det metal? Muligvis. Desuden er valget af hovedkunster – Gary Moore – også stærkt utraditionelt. Men dykker man ned i det, viser det sig, at blueskongen Gary rent faktisk lavede et hard rock-album i 1983, og pludselig skifter rygmærket på den hvide vest karakter. Nu er det heavy. Desuden er navnet på albummet – Victims of the Future - virkelig velegnet til at få beskueren til at stoppe op og tænke over budskabet. Er det umuligt at undslippe fremtiden?
Det fortjener sgu lige et ekstra billede.
En typisk helgardering, fra en helt sikkert sej gut, der dog ikke vover at satse hele butikken på, at heavy-freaken bag ham kender Gary Moores firser-eskapader. For rygmærker er vel mest af alt til for, at makkeren bag dig har noget at se på til koncerten. Hovedmotivet Iron Maiden er desuden et relativt sikkert og lidt forsigtigt bud på noget, de fleste metal-fans i hvert fald kender og tåler sådan nogenlunde.
Her kommer så en ryg i kategorien Døde Poeters Klub. Der er selvfølgelig flere af bandsene, der ikke er helt døde i legemet, men de er det så til gengæld i sjælen. En lidt undertippet ryg til en metal-festival, men man kan altid argumentere for noget med at gå tilbage til rødderne eller noget.
Nærbilede af De Døde Poeter.
Nu bevæger vi os så væk fra metalryggene og kigger lidt på metalmaverne. Her er et godt eksempel på, hvordan du blander to interesser på én mave. Her Space Invaders og metal. Enkelt, oplagt og genialt.
Heavy.
Er det øl, heavy og headbanging, der er Best friends? Og mon ikke de to gutter i baggrunden følte sig inspirerede af trøjen?
Best friends finder sammen i badetønden.
Nok tåbeligheder. Copenhell i 2016 var pissefedt. Særligt King Diamonds koncert sendte mangt en 40-årig tilbage på teenageværelset. King er uden tvivl den mest underkendte danske kunstner nogensinde. Manden har mere nerve, ægthed og energi i en enkelt klat ansigtsmaling end hele Aqua tilsammen.
Hjørnet af Helveti-scenen som Slayer fyrer den af på om lørdagen i år.
Kan ikke huske hvem det var, men det var sikkert fedt.
De glædede sig allerede til Slayer sidste år – uden at vide det.
Ses vi til Slayer i år?